REFERAT af møde i tvanggruppen den 19-06-2007 i Odense

Til stede:
Kaj
Jan
Herluf
Karl

Afbud:
Steen
Henriette
Joy

1. valg af mødeleder og referent

Mødeleder: Kaj; referent: Karl

2. godkendelse af dagsorden

Tilføjet pkt. 6

3. godkendelse af referat

Godkendt

4. Høring og workshop - planlægning

Vi kan ikke få noget mødelokale i Folketinget i den første halvdel af oktober. På baggrund af forespørgselsdebat i Folketingets Sundhedsudvalg, som Karl kort refererede fra, vurderes det ikke, at der med den nuværende sammensætning af Folketinget er nogen aktuel risiko for at forsøg med ambulant tvang bliver aktuelt.

Af hensyn til politiker-deltagelse og medieopmærksomhed vurderer vi det væsentligt at holde høringen på Christiansborg. Første ledige dage er 30. oktober, 1. november + 7. - 8. november. Tina Minkowitz svarer i løbet af mødet via mail, at hun foretrækker den 30. oktober til høringen og at workshoppen holdes den 29. oktober. Den 30. oktober er nu reserveret hos Folketingets brugercenter.

Det vil være oplagt at involvere DSI, evt. via Sind i høringen. Væsentligt at involvere Institut for Menneskerettigheder, som måske får ansvar for den officielle danske oversættelse af konventionen.

Vi skal på næste møde udforme foreløbigt program for høring og workshop, udarbejde en detaljeret tidsplan for forberedelserne og fordele arbejdsopgaver.

5. Psykiatrisk testamente - redigering færdiggøres.

udsættes til næste møde 6. Besøgsregler på lukkede afdelinger

Emnet formodes at indgå i de husordener, der ifølge lov om tvang i psykiatrien skal findes på enhver psykiatrisk afdeling. Vi henvender os til de 5 regioner og beder om kopi af de skriftlige husordener, der anvendes på afdelingerne. Herudfra vil vi så kunne tage stilling til, hvad vi videre vil foretage os i relation til emnet.

7. Eventuelt

Herluf havde brug for sparring i anledning af at han skal repræsentere LAP på "interessent topmøde" om fremtidens psykiatri den 26. juni i Region Syddanmark. Det brugte vi en del tid på.

8. Næste møde:

tirsdag den 26. juni påbegyndes kl. 10, der holdes en pause under frokosten og mødet slutter senest kl. 16.