Deltagere: Katrine Woel, Hanne Wiingaard, Tina Christensen, Lise Jul, Bjarne Skov Jensen Karl Bach
Afbud: Ghita Bergstrøm, Preben Meilvang

1.    Valg af mødeleder og referent
Karl blev valgt som referent

2.    Godkendelse af referat fra den 19. januar
Opfølgning:
Betina Post har bekræftet over for Karl, at man ikke kan forbyde folk at uddanne sig, når man er på den nye førtidspensionsordning. Vi vil gå videre med emnet, ved at be’ LAP’s jurist om at fordybe sig i det.
Lise: regler fastlåser ved at man ikke kan stille fleksjobordning i bero, man kan heller ikke overføre tildeling fra lønmodtager til selvstændig.
Referatet blev godkendt.

3.    Fleksjob ordningen du og i fremtiden
Vi forsøger at skærpe forståelsen af Arbejdsmarkedskommissionens udspil om fleksjob. Lise mener, at der er en mangel i materialet vedrørende høje satser for offentligt tilskud til fleksjob, idet der ikke er gjort rede for, at den statslige refusion ikke mere kan være op til 100 %.

Kommissionen går ud fra, at det kun er penge, der kan være incitament til, at man bestræber sig på at yde mere, når og hvis man magter det. Har man et interessant job, kan det i sig selv være incitament til at yde mere i perioder. Det Bjarne har savnet under sin ansættelse i fleksjob har været uddannelse og sparring. Katrine kender til ansatte i fleksjob, der skifter mellem 1/3 og 50 % løntilskud.

Der bør være mulighed for at stille sin fleksjobbevilling i bero, hvis og når man vil forsøge sig med ordinær ansættelse. Vi vil følge udviklingen på området og melde ud, når og hvis der kommer nye initiativer. Ligesom LO, FTF og DH tager vi afstand fra kommissionens forslag om forringelse af de økonomiske vilkår for ansatte i fleksjob.

4.    Førtidspension/rehabiliteringsydelse grundet psykisk lidelse – nu og i fremtiden

I regeringsprogrammet 2020 står der: ”Regeringen vil målrettet styrke indsatsen for, at særligt unge ikke ender på førtidspension som følge af psykiske lidelser, der i stadig stigende grad kan behandles.”

Vi skal gøre opmærksom på, at det ikke er et ensidigt fokus på behandling der er vejen frem. Vi kan fra LAP’s side slå på, at man med et længerevarende eller midlertidigt psykosocialt handicap bør gives adgang til specialpædagogisk bistand ved uddannelse og rimelig tilpasning og kompensation i forbindelse med arbejde. Vi kan i høj grad også fremhæve de gode erfaringer med at tildele social mentor i det forsøgsprojekt, LAP er medansvarlig for.

Der bør være nemmere adgang og mere oplysning om anonym psykologhjælp på uddannelserne og specialpædagogisk støtte.

Vi er enige med HK, DS og DH i deres kritik af Arbejdsmarkedskommissionens udspil om udviklingsforløb, hvad angår forsørgelsesgrundlag. Vi kan acceptere en tidsbegrænsning, men
mener, der under alle omstændigheder bør være mulighed for forlængelse og, som det fremgår af udspillet ”Først skal man fredes, så skal man fristes”, er det vigtigt, at der ikke kommer til at indgå et krav om en bestemt form for behandling som forudsætning for ydelsen.

Det er vigtigt at uddannelseselementet bliver et integreret og højtprioriteret element i rehabiliteringsforløbene.

5.    Nye initiativer og projekter
Genoptryk af pjece: der skal rettes om faktuel lovgivning s. 32 – 33. Pkt. 5 på side 44 rettes i overensstemmelse med referatet her.

Katrine præsenterer ide om at udforme pjecer, der henvender sig henholdsvis til borgere, arbejdsgiver og sagsbehandlere om, hvad de kan gøre.

Karl præsenterer sine overvejelser om at beskrive og søge midler til et større metodeudviklingsprojekt, hvor vi involverer diverse samarbejdsparter.

Lise omtaler et uformelt projekt for personer i skåne- og fleksjob der har brug for sparring og støtte om mentorordninger for personer.

6.    Arbejdsgruppe og evt. minikonference på Landsmøde 2010
Hvis LL beslutter, at inklusion til arbejde og uddannelse skal være emne for minikonference, holder gruppen ikke nogen workshop. Hvis ikke holdes workshop.

7.    Input til landsledelsens beretning

Karl udformer et udkast til beretningsbidraget. Lise: Vi vil arbejde mere med uddannelse til næste år.

8.    Evt.


9.    Næste møde
Tirsdag den 10. april kl. 10.30 til 15.