Nu er mange sikkert midt i forberedelserne til årets fest. Det er nok den på mange måder sværeste tid for alle, enten fordi de ikke har nogen at for- berede med eller til, eller for mange at skulle tilpasse tid til, midt i dette kan det være rart at sætte sig og se lidt tilbage. LAP har haft et travlt efterår, vi har fået sat fingeraftryk mange steder, også hos kommunerne. Og nu i skrivende stund er vi i gang som vært for ENUSP’s store internationale konference, som holdes i Hillerød.
Et område hvor der nu begynder at ske noget er omkring ”misbrug” idet f.eks. Ole Pass fra KL nu har skrevet om det, som mistrivsel. Hvad det jo netop er. Brug af diverse stof- fer og lignende er jo en kompensation for manglende trivsel i livet (eller livskvalitet, livsindhold, livsglæde). Hvis vi kan støtte op omkring denne nye opfattelse, udbrede den alle steder hvor vi kommer, så kan vi på længere sigt komme fri af talen om dobbeltdiagnoser. Hvornår er graden af trivsel eller livskvalitet blevet en sygdom, som bør betegnes med en diagnose?
Vi har også deltaget i andre konferencer og lignende hvor spændende nytænkning kom frem. f. eks. er der nu på kommunalt plan forsøg i gang omkring konfliktforebyggelse på bosteder. Idet man afprøver et princip der går ud på at registrere det anderledes i situationen og bruge det anderledes til at skabe ændringer og neddæmpning af en spirende konflikt. I stedet for en autoreaktion på en spirende konflikt. Nu mangler vi bare at man screener personalet, et princip som bruges visse steder i udlandet, sådan at man ved lidt om hvilke traumer de medbringer. Idéen bag er at personalet indbyrdes skærmer og skåner hinanden således at én blandt dem, som har svært ved situationer med høje stemmer ikke tilkaldes som kriseløser i situationer med høje stemmer. Der hvor man bruger denne viden sammen i gruppen har man kunnet opnå at kriseoplæg sjældent udvikler sig til kriser.
På KL`s handicap og psykiatri konference præsenterede et afsnit fra et stort bosted, en ny tilgang til kommunikation. Man tog seri- øst udgangspunkt i borgerens idéer (afsnittet havde til opgave at forsøge at skabe sociale funktioner hos enkeltmands anbragte) stille og roligt spurgte man ind og brugte svarene som grundlag for samspillet og brugte dem ubearbejdede. Resultaterne var så positive at de nu skal ud over hele bostedet.
Der er ret store forskelle på hvordan de enkle bosteder og kommuner fungerer, ovenfor omtalte er plus siden i top – modsat har vi bosteder hvor personalet recovererer på den måde at de bestemmer hvordan beboerne skal opleve recovery, helt uden irriterende indblanding fra beboerne, for personalet alene vide. Sidstnævnte bør vi modarbejde over alt hvor vi møder det.
Selv om der overalt er tanker og handlinger i gang omkring mantraet ”brugerinddragelse” så er der et stykke vej endnu inden den kan siges at være på plads. Brugerne skal med både i såvel forskningstilrettelæggelse, som i andre styregrupper og ikke sidde på anden række i følgegrupper. Brugerne skal fuldt og helt ind i alle samtaler der drejer sig om brugerne, regionalt som kommunalt. Princippet ”intet om os uden os” er ikke bare et bonmot. Men den virkelighed vi vil leve i. Lad det nye år som venter lige om hjørnet blive det LAP år hvor vi alle, på hver sin måde, arbejder på at brugerselvstyret bliver en selvfølgelig del af det at få hjælp, når og hvis vi får brug for det. Lad os ønske hinanden en så smuk jul som muligt og et resultatrigt og glædesfyldt nytår her på tærsklen til 2015.
