Den 19. november blev den årlige forskningsdag i Region H’s psykiatri afholdt En meget spændende event. Derfor skal det ligesom have et par refleksioner med på vejen.

15 præsentationer på omkring 6 timer er lidt af et maraton for hjernen – godt med abstrak-terne som remindere. Men der er nogle lidt generelle tanker som dukker op, måske især til enkelte af ph.d.’erne. For nok er forskning som grundidé undersøgende – men nogle gange bliver denne undersøgelse til en registrant og det kan være lidt svært, at se dens samspil med temaets praksis. Det er som om registranten af fakta overskygger sin spørgen ind til årsagskæderne bag de indsamlede fakta.

Ofte begrundes dette med behovet for afgrænsning, men netop denne bliver til en svaghed, fordi verden bliver splittet op i kasser med fakta pænt stående på eventuelle mulige temahylder. Eksempelvis var der en sammenligning mellem to interviewformer i forbindelse med mulig indplacering i en diagnose. Der blev i undersøgelsen gået ud fra nogle vedtagne gode modeller. Og ok, det er det sikkert, men umiddelbart fornemmede jeg ikke, at der var fokus på to ting. Problemet alment med betydningsopfattelses- former i anvendte termer og idiomer (kig bare på et medie som Facebook – og se hvor ofte tilsyneladende enkle udsagn totaltfortolkes og faktisk mistolkes). For en del år tilbage blev der arbejdet på en tilgang til at skabe fælles forståelse af ordtermer og idiomer inden for sundhedssektoren; husker ikke om socialsektoren var med. Baggrunden var, at man for ofte så, at der var (måske ligefrem livstruende) forskelle på forståelsesrammerne inden for faggrupperne. Hvis den fare er der, hvordan så med den utrænede menigmand? Den side af problematikken er relevant i brugsfasen - men syntes at mangle.

Et andet sted, der fangede mig, var i forbindelse med genetik og den dér foregående forskning. En forskning der med rette ”prudence” er meget vigtig. En af oplægsholderne brugte begrebet ”tankeforstyrret” som bevis for, at de i det genetiske spejl sete anlæg for skizo-freni, var blevet aktive. Men adspurgt havde han ikke en definition på begrebet. Jeg har tidligere anfægtet noget i målsætningen for forskning i skizofrenianlæg hos børn. Her syntes jeg, at kriterierne var i modstrid med respekten for fantasien, som, i alt fald pædagoger og psykologer mener, er en børneret. Her omkring begrebet ”tankeforstyrrethed”, synes noget tilsvarende at lure. Et eksempel, som blev nævnt, var at ”forme nye - ikke kendte ord”. Jamen det er da, hvad forfattere har gjort lige så længe litteraturen har eksisteret; det er et af de vigtige elementer i den proces. Hvis de og for øvrigt andre lignende tankevirksomheder skal ses som sygelige anlæg i generne, så kan samfundet gøre sig selv ”fattige-re” ved at tage afsked med al kunstnerisk skaben.

Jeg tror, man skal være meget opmærksom den art indikato-rer. Dette er bare to af de mange projekter, andre kunne også tages frem for at se på, om de etiske problematikker er godt nok tilgodeset. Det man måske kunne savne, var et etisk bedømmelsespanel, der kunne gøre opmærksom på eventuelle brugsetiske problematikker i afhandlingerne. på, hvor stramt man bruger