Svar på Tom Jul Pedersens artikel på side 8 i sidste nummer af LAP-bladet.

Sindslidelse er en ruin. At få noget ud af sin ruin er kunsten som sindslidende. Det nytter bare ikke at prøve at indordne sig under den raskes verden. Som sindslidende må man lære at indse og affinde sig med, at man lever i en ruin. Der er kun få stumper at bygge på som sindslidende. Men de få stumper, der er at bygge på, må man også forsvare. Derfor er den sindslidendes tone ofte hård og bitter. Det nytter nemlig ikke spor at plagiere den raske. Det forbliver kun en drøm at prøve på at leve op til den raskes normsæt. Som sindslidende handler det om ud fra sit ubevidste at opbygge sin egen livsstil. Derudfra kan der opbygges en sindslidelseskultur, som derigennem dårligt kan anfægtes af den raske. Det siges jo, at vi lever i et frit land. Men verden er i krise, og der bliver flere ruinerede mennesker, som har svært ved at overleve.