Af Esther Langsted
Forlaget Ravnerock

Bogen handler om en kvindes tanker, følelser og oplevelser igennem en årrække i det psykiatriske system og den barndomshistorie, som ligger bagved. En historie der har været fyldt med svigt, ensomhed og mangel på kærlighed. Endnu et bevis på, at piller ikke hjælper. Piller højest dulmer eller forhindrer, at følelser river et menneske fra hinanden. Piller som ikke formår at gøre den store forskel. Piller som nærmest formår at fjerne alle indtryk af følelser og umuliggøre et ægte kærlighedsliv.

Bogen er et godt eksempel på, hvordan hjælpen i psykiatrien mere føles som det modsatte. Psykiaters manglende empati og mangel på forståelse for brugerens egentlige oplevelser af verden. Personalet ender med at være modstander, som tager parti for pårørende og alene arbejder på at gøre brugeren hårdfør. Hvor straf som stuearrest og indespærring på værelset hører med til dagligdagen, indtil brugeren forstår at opføre sig ordentligt. En bog som læger, sygeplejersker og plejepersonale kunne lære meget af at læse. De vil måske kunne opfatte, hvad der egentlig er vigtigt i behandlingen, og hvad der giver resultater. Forståelse, lyt og lyt – prøv ikke at forstå, men lyt – lyt med omsorg og spørgelyst.

Det er ligesom at coache, man skal ikke stille forslag og rådgive, men lade personen selv finde vejen gennem spørgsmål og nye spørgsmål. Vi indeholder alle sammen en viden om, hvordan vi ønsker vores liv, og hvordan vi kommer til at leve det. Sommetider går man i hårdknude over nogle oplevelser fra barndommen. Og da gælder det om at få løst disse knuder op. Få ændret på gamle handlemønstre og få en forståelse af, hvorfor man reagerer, som man gør i bestemte situationer.

Mange brugere med færre erfaringer eller nyudsprungne i forsøget på at anvende psykiatrien til noget konstruktivt vil have stor glæde af at læse bogen. De vil gennem bogen få en bedre forståelse af deres egne følelser og indre stemmer. Nogle nye indgangsvinkler til at forstå dem selv og deres oplevelser af psykiatrien. Esther Langsted har sikkert fået meget selvindsigt af at skrive denne bog og arbejde med sin egen historie. At skrive, om det så er for at offentliggøre det eller blot lægge det i arkivet, kan være værdifuldt for alle.