Lørdag, d. 20. oktober lagde advokatkontoret Scheibel i Hillerød, lokaler til en håndfuld engagerede tv-folk, der skulle have LAP’s tv-spot i kassen. Rustet med veludhvilede LAP-medlemmer og en ansat fra Slotsvænget i Lyngby, startede instruktøren Emilie Scheibel med optageprøver. Det var meget svært, at finde den rigtige timing i det første spot, der er blevet døbt køkkenspot’et. Vi skulle tage det om, og om igen. Til alles tilfredshed. Men der skulle hele tiden være kaffe i kopperne, så der blev drukket meget. Da mørket faldt på, og vi til sidst var blevet godt trænet, gik det langt hurtigere med at indspille ”kontorspot’et.”

På holdets vegne håber jeg, at seerne har fået noget ud af at se indslagene. De har været vist på DR1/OBS i uge 47-48 og 50-51. De kan også ses på LAP’s hjemmeside. Endvidere planlægges der en ny optagelse til udsendelse på OBS i løbet af februar måned 2008.