Edith Nikolajsen, Ungdom eller sindslidelse, Videnscenter for Socialpsykiatri, 2004.

Du kender dem godt – de unge vilde, de unge frustrerede, de unge søgende, de unge rebelske – og jeg er næsten overbevist om, at du også i en eller anden udstrækning kender de unge sindslidende. At være ung er i høj grad forbundet med identitetsskabelse, men måske i endnu højere grad med identitetsskabelse inden for et fællesskab. At være ung og sindslidende er også forbundet med identitetsskabelse, forskellen er blot, at det fællesskab og netværk som almindelig ungdomskultur udfolder sig indenfor er mere eller mindre fraværende. Når et ungt menneske udvikler en sindslidelse, er det altså i vid udstrækning ensbetydende med et farvel til det ungdomsmiljø, man havde forestillet sig at være en del af, og det er en svær erkendelse.

Det er i relation til ovenstående, jeg har et ærinde, idet unge ofte rammes af en sindslidelse i en midlertidig periode af deres liv. Netop derfor er det vigtigt, at unge med en sindslidelse løbende støttes i forsøget på at bibeholde eller reetablere den udvikling, de oprindeligt var i gang med. I den henseende er de pårørende og netværket helt centralt,, men også et helt centralt problem. Undersøgelser på området viser nemlig, at det er vanskeligt for den unge sindslidende, at få de sociale tilbud og den lægelige behandling til at spille sammen. Derfor vil jeg også gerne efterlyse et initiativ til at udbrede pårørendearbejdet til den unge sindslidendes bredere netværk af venner og kammerater, med det formål at fastholde en forbindelse til det ungdomsmiljø, som den unge atter ønsker at indgå i. Den unges omgangskreds og nærmiljø er i den henseende en ressource, som skal dyrkes, forstået på den måde at hvis man ønsker at bevare en tilknytning til dette miljø, er det også uomgængeligt, at dette miljø skal orienteres om, hvordan de som venner, bekendte og kammerater bedst kan støtte den unge sindslidende i processen. Vi er de fortællinger som andre fortæller om os, og derfor er det vigtigt, at arbejdet med unge sindslidende åbner op for et samarbejde med et bredere netværk af den ungdomskultur, den unge har været en del af / ønsker at indgå som en del af.

Ovennævnte tankegang udgør kernen i Projekt Åbent Sind, som er et forsøg på at genetablere et netværk mellem unge med sindslidelser og unge uden sindslidelser, et netværk baseret på et interessefællesskab. Oplevelsen af at have en sindslidelse er også en oplevelse af at være uden for fællesskabet, derfor vil vi med dette projekt søge at matche unge med sindslidelser med andre ”almindelige” unge i et ungdomsmiljø, hvor man er knyttet sammen med en fælles interesse som udgangspunkt. Fællesskabet omkring f.eks. musik er således garanten for en gensidighed, der rækker ud over oplevelsen af at være stigmatiseret, som mange unge sindslidende har. Ved at indgå i forskellige sammenhænge med andre unge kan man både spejle sig i andre unge, afprøve sin egen identitet, justere sin selvopfattelse, blive socialt bekræftet og knytte relationer som nærer forventninger til den unges videre udvikling. Muligheden for at indgå i en eller anden form for netværk styrker på denne måde forhåbningerne om (igen) at være en del af det så eftertragtede ungdomsmiljø.

Projektet gennemføres på flere niveauer, bl.a. gennem en ledsagerordning, gennem samarbejde med de frivillige foreninger og gennem tilskud til lærerkræfter ved fritidstilbud, som er positivt indstillet overfor at styrke netværket. Derfor er projektet også særdeles afhængig af at få skabt nogle kontakter til brugere, frivillige og ungdomskulturelle samarbejdspartnere. Derfor er det også mit håb, at du, Ærede Læser, tager denne artikel med dig i din videre færd, og kontakter undertegnede både med henblik på deltagelse og idéudveksling, så vi i fællesskab kan styrke tilknytningen til ungdomskulturen - sindssyg eller ej. anneblars@roemersvej.fyns-amt.dk