Sommeren er gået, når dette læses og efteråret er godt i gang, men her er det den forgangne sommer der bliver tema. For alle havde en mening om vejret. Nogle brokkede sig, når de heftige tropelignende byger kom i for tætte kæder, andre brokkede sig, når solen prøvede at grille dem, så på en måde var sommeren ret normal. Men drama havde den med: folketingsvalg, på godt og mindre godt. LAP tabte en forkæmper på tinge, nemlig Özlem Cekic, men beholdt både Karen J Klint og Liselott Blixt. Vi fik nye ministre på vores områder Sophie Løhde og Karen Ellemann.

LAP vil naturligvis søge foretræde for de to og orientere om vores mærkesager. Flere af de referencegrupper og lignende, som vi deltager i, er nu ved at komme i gang efter den pause det udskrevne valg skabte. Det giver et pænt arbejdsfyldt efterår.

LAP har traditionen tro haft to sommer -events i eget regi, Ø-lejren og Sommerlejren. Erik Thomsen, der har været tovholder for Ø-lejren har på mødet i landsledelsen lørdag d. 12. september endegyldigt meddelt Landsledelsen, at han stopper som tovholder og medlem af arbejdsgruppen tillige med andre aktiviteter i LAP-regi. Vi benytter denne lejlighed til at takke Erik for hans indsats for psykiatribrugerne igennem årene.

LAP er sammen med bl.a. SIND og Outsideren part i et projekt, der de næste par år skal skabe og udvikle et landsdækkende netværk af peer-støtte medarbejdere. Peer-støtte medarbejdere er personer, der bl.a. bruger deres egen erfaring med psykiske vanskeligheder og recovery til at hjælpe andre psykiatribrugere videre i deres liv. Nogle Peer-støtter er ansat og lønnet som recovery-mentorer eller MB’ere (medarbejdere med brugerbaggrund) i regionspsykiatrien eller i en kommune, andre peer-støtter fungerer frivilligt og ulønnet inden for nærmere aftalte rammer i region, kommune eller evt. i en selvstændig organisation. Peernetværket Danmark har egen styregruppe, en ansat projektleder på fuld tid og 3 deltidsansatte projektkonsulenter, der bl.a. skal igangsætte lokale og tværgående netværksgrupper blandt peer-støtte medarbejdere rundt omkring i landet og tilbyde kollegial sparring, rådgivning mv. Projektet samarbejder tæt med 3 regions- og kommunebaserede projekter, der er i fuld gang med at uddanne og ansætte nye peer-støtte medarbejdere. De fire projekter finansieres af satspuljemidler. En anden ny ting er LEAN-modellen som søges implementeret, her skal vi være obs. på, at den ikke bliver for DJØF præget, idet der er tegn på, at man vil spare endnu mere på personalet via modellen. Ikke en vej vi kan acceptere, især fordi det ikke er den egentlige ånd i princippet.

Derimod ser vi gerne at basis-princippet bruges som erstatning for de mange overflødige og hinanden overlappende registreringer, der er indført siden kommunalreformens indførelse. Basis-princippet, nemlig adspørge brugerne om de er tilfredse med det hjælpetilbud, de har fået, eller den behandling, de er blevet tilbudt, er en direkte løbende tilfredshedsundersøgelse, som kan erstatte størstedelen af de tidsrøvende registreringer, der stjæler opmærksomhed og tid fra brugerne.

TØR POLITIKERNE SÆTTE SEKSUALITET PÅ DAGSORDENEN I PSYKIATRIEN?

Mange oplever, at behandlerne afviser at tale om seksualitet, begrænser emnet til sexchikane af personalet eller løfter en pegefinger, hvis to patienter fra den samme afdeling begynder at synes godt om hinanden.

Selvfølgelig er det altid i den gode mening, at hverken sexchikane eller kæresteforhold mellem to uafbalancerede er hensigtsmæssigt. Men der er langt derfra og så til helt at tabuisere emnet seksualitet, som er en væsentlig del af vores urnatur. Udlevelse af ens seksuelle fantasier er en god stabilisator for psyken. Derfor kan det let konkluderes, at problemer med ens seksualitet tit afspejler sig i ens psyke.

KAN DE PRAKTISERENDE LÆGER TILLADE SIG AT BERØVE FOLK DERES LYST TIL SE?

Nej vel, men ikke desto mindre gør de det hver gang, de udskriver lykkepiller. Og i alt regner man med at over ca. 400.000 får lykkepiller henover et år. Hvor mange af dem tror I, der er informeret om, at deres sexlyst ryger samme vej, som pilleæsken, når den er tom? Nemlig i skraldebøtten - og de skal være heldige om de nogensinde genfinder den. Vi har tidligere forbundet et lykkeligt liv med seksuelle udfoldelser, hvordan kan lykkepiller så skabe lykke, når de fjerner lysten til seksuelle udfoldelser?

TØR LÆGERNE ÆNDRE DAGSORDENEN?

Det har været god latin at snakke om ens traumer og dårlige oplevelser gennem livet. Lægerne har påstået, at man halverer smerten ved at snakke om ting. Men hvor mange gange skal smertefulde oplevelser gennemdebatteres for at deres indflydelse på ens liv er minimeret. Hvor meget vigtigere er det at lære at leve uden om disse svigt og traumer. Hvornår lærer lægerne og psykologerne samt det andet personale, der deltager i behandlingen, at få patienten til at fokusere på livet her og nu ? Og ikke mindst erkende, at økonomien ikke er til langtrukken psykoterapi. Er det ikke bedre, at give patienterne nogle redskaber med hjem, som de kan anvende her og nu. Frem for at give dem indtryk af, at et langstrakt terapiforløb hjælper dem ud af krisen.