- kun toppen af isbjerget

Uden tøven vil jeg fremstå med ovennævnte påstand. Tre elementer er baggrunden for min analyse af tidens trend. Først hvordan omgangsform og relationer mellem mennesker med lynets hast udvikler sig i vores samfund. Gennem tilknytninger i dagliglivet, arbejds- og privatliv, mine to teenagebørn samt egne erfaringer i krop og ånd har været inspirationskilden.

Børn og unge er fantastisk privilegeret hvad angår IT-værktøjer, der gør kontakten til andre let og glidende elegant. Effektivt kan de kommunikere med hele verden samtidig. De er næsten født med en mobiltelefon i øret, en fjernbetjening i en hånd, tastatur i den anden og en skærm for det indre og ydre øje. Alle er i kontakt med hinanden på et splitsekund, og ens inderste personlige tanker kan lægges på Internettet og kort efter kan hele verden læse med.

En generations IT-udvikling

Teenagere i dag er den første generation, der er født og opvokset i en verden hvor alt IT-udstyr er en naturlig del af hverdagen. Hver enkelt af os har vort eget private rum. Vi ser hvad der passer os lige nu, på dusinvis af TV-kanaler, DVD. samt Pc-spil. Vi bliver til individualister og fællesskabet, heller ikke i kernefamilien, eksisterer snart ikke længere. Alle trækker ind i deres eget univers af kommunikation. På nettet findes nemt jævnbyrdige, som giver sympati og forståelse. IT-udviklingen er ikke selve problemet, men sammenholdt med de næste punkter bliver helheden problematisk.

Problematikken omkring bestråling

Risiko for bestråling fra mobiltelefoner er kun en lille del af mit ærinde. Forskernes rapporter konkluderer ikke en dokumenteret fare, men anbefaler dog at børn under 10 år ikke bør have mobiltelefon. Hvilken mængde af elektromagnetisme udsættes vores poder ikke for med al den isenkram i børneværelserne? IT-udstyr der ofte står på standby og udsender bestråling. Uanset mængden af disse stråler, er det heller ikke problemet. Det er det foregående og efterfølgende som giver en sammenhæng, der er faretruende.

Informationsstress

Informationsmængden er støt stigende. Hjernen har dog en fantastisk kapacitet og evne, som hvis den enkelte forstår at sortere informationsmængden, er uden de store problemer. Men mange unge har ikke erfaring i at sortere fra og være selektive. Vi forældre tror måske de har tjek på det hele, for vore poder udstråler selvsikkerhed og styr på livet.

Sammenhængen

Problematikken opstår når alt ses i en sammenhæng, når den enkelte bruger eller misbruger strømmen af informationer. Misbrug i betydningen at den unge udsætter sig for mængder af ophobede informationer, som ikke bliver bearbejdet. Dette blokerer for en harmonisk og befordrede udvikling til et selvstændigt menneske. Informationer bliver en stimulans på samme måde som røg og alkohol, som skaber afhængighed. Mange unge er totalt afhængige af at ”være på” hele tiden. At have kontakt med hobetal af lidelsesfæller for at få en følelse af at være afholdt og i centrum. En falsk fornemmelse og oplevelse af nærvær, kærlighed og lykke. Tegn på stress kommer snigende og forveksles måske med teenagerstrømninger. Det bagatelliseres og slås hen, som noget der går over. Men for mange kan det være de første tegn på stress. Symptomer som hovedpine, indadvendthed, mavepine og træthed, kan være de første signaler på at informationsmængden ikke er bearbejdet. Manglede koncentration, søvn- problemer og angst følger efter, og nu er der virkelig grund til bekymring. I yderste konsekvens følger depression eller misbrug, hvor der skal sættes ind før det udvikler sig destruktivt. Selvom de fleste har et afklaret forhold til brug af PC, TV m.v. , er der mange som udviser stresssymptomer. Alle der har problemstillingen inde på livet, bør være sig sit ansvar bevidst. Eksperter udtaler sig fra smalle ressortområder, men hvem ser på sammenhængen mellem alt dette informationsudstyr og den uendelige strøm af lynhurtige klip og reklamer?

Unges hjerne, fysik og fremtid

Meget går ind i hjernen bevidst og ubevidst. Som hovedregel indtages mængden af informationer stillesiddende. Der råhygges i selskab med litervis af sodavand, ledsaget af bjerge af chips, som guffes til ud på de sene nattetimer. Alle de unødvendige kalorier sætter sig som overflødige kilo. Ufordøjet mad giver dårlig nattesøvn, som på sigt giver manglende appetit; en ond spiral af stresssymptomer er sat i gang, med sløvhed og dårlig indlæringsevne som konsekvens.

At bruge sig selv fysisk ved løbetræning, cykling o.l. kan, sammen med stilheden ude i naturen, rense sindet for mange frustrationer og ophobninger af informationer. Men frygt oplagres ofte ubevidst efter strømmen af indslag i nyhedsudsendelser, fra film på TV og DVD og ved computerspil, i de sene nattetimer. Måske kører filmen stadig på fuld hammer og den restituerende søvn, bliver ikke optimal. Alt oplagres og giver ubevidst tanker om en usikker fremtid.

De unge får let et fordrejet billede af virkeligheden. Fejlagtigt oplever de sig selv som statister og oplever, at det virkelige liv leves inde i skærmen. Psyken bliver stillet på hårde prøvelser, når den skal leve op til alt den glamour og berømmelse, som skønhedsidealer og idoler konstant fremstiller i medierne. Fordybelse er en lise for sjælen, som kræver tid og stilhed. Men samtale er en svær disciplin for de unge, fordi det kræver tid og nærvær. Børn har brug for uforfalsket kærlighed, som normalt opleves fra deres nærmeste. Den skal føles dybt ind i hjertet, når den er oprigtig. I vores hæsblæsende verden lider kærligheden ofte en krank skæbne. Børn og unge bliver ikke mere lykkelige, selvom forældrene hopper på tungen i misforstået blanding af afmagt og aflad, for at tjene til alt det isenkram. Det grundlæggende, som kan give vores børn en dyb følelse af lykke, det er det at være nærværende.

At være nærværende

Nuet, dette hurtigt forgængelige nu, er dér livet leves, kærligheden trives og lykken mærkes dybt ind i sjælen. Fortiden er gået, fremtiden eksisterer ikke, nuet er det eneste som er… Alt for mange unge giver ikke sig selv tid til fordybelse, stilhed og ro til at mærke sig selv og livet. Forældre har så travlt med karrieren, at de også glemmer nærværet med deres børn. Lad mig runde af med et lille hip - eller om I vil, et nødråb: Alle forældre - uanset stand og position – vi er nødt til at tage vores ansvar alvorligt. Vi må ikke lade snævre personlige eller økonomiske mål gå forud for denne problemstilling.

Informationsstress hos børn og unge er et voksende problem og skal vores børn udvise ansvarlighed, er vi nødt til at være de fyrtårne der er så vigtige. Det enorme informationsmarked er som et oprørt hav, hvor de unge kastes rundt uden kompas. Vi kan ikke lukke øjnene og sejle i blinde - vi har kun set toppen af isbjerget.