Min erfaring igennem livet har dog været, at det er bedre at have det sundt alene – end at have det usundt sammen med en anden/andre Ofte møder jeg ”den strenge uskrevne lov” ”du skal være som os andre, for at være med her”.

Ofte igen har jeg erfaret, at den person det mange gange ender med at jeg bliver sur på – er mig selv.

For jeg undertrykker og uværdiggør mig selv ved at underkaste mig selv, bare for at være sammen med andre – for at føle et slags socialt samvær et sted.

Jeg fandt ud af, at det bedste sociale samvær, er der hvor der også er fysisk samarbejde, gensidig respekt og dele arbejde og planer. At man bliver brugt på krop og ånd, at man regnes med af de andre som en del af en helhed.

At samles/mødes i et værested er alle tiders – for nogen, alle tiders til den som skal have en grund til at stå op, en grund til at bryde sin isolation eller at komme ud af sin ensomhed.

Men for den som er langt langt videre i livet, som recovered, men træt på krop og sjæl – udbrændt – kan et værested ofte ikke anvendes mere, evt. p.g.a. personalets frustrationer over hvorledes ”denne bruger” skal hjælpes ifølge handlingsplanen?

Der står ”recovery – generationen” hver gang. Fra pludseligt at stå i et samhør, står du nu alene med livet i hænderne og skal – næsten – til at starte forfra. Igen hører ikke rigtig i nogen samfundsskuffe mere, hvem er du nu, når du skal præsentere dig?

Man er jo aldrig den samme, så selv om man er ”kommet på den anden side” igen, så er livet jo også det samme som før, nu med noget mere, de år der er gået i psykiatrien. Personligt kan jeg ofte føle mig som en 70- årig dame, så træt og udslidt, så at jeg får pension kan faktisk stadig godt føles berettiget. Dog har jeg ufattelig mange evner og goder, som dagligt venter på at komme til, som en slags gevinst til mig i livet.

Nu er jeg mere i selskab med mig selv end nogensinde før i mit liv. Det er utroligt healende, at kunne trække sig når andre bliver for påtrængende og invaliderende. Jeg trækker mig ud i naturen, ud i samfundet eller hjemme, til andre tider har jeg arrangeret mig ud i projekter og fysisk hårdt arbejde med andre mennesker, og i de perioder ligger jeg nærmest vandret, som i bager/konditorfagets tid.

Så kære sjæleven tag altid dit for givet, mærk godt efter før du handler, det kommer af sig selv – svaret hver gang.