En næsten nedlagt arbejdsgruppe, nemlig Tvanggruppen, er kommet godt fra start. Vi har fået endnu større muligheder for at trække på Karl Bach, hvem jeg også nød samarbejdet med sidste år (i Tvanggruppen), efter at vi har ansat ham i LAP som konsulent. Karl havde en fastansættelse i Videns- og formidlingscenteret for Socialt Udsatte og er udpeget af socialministeren som medlem af Rådet for Socialt Udsatte (RSU). Karl har opbygget en enorm ekspertise vedrørende tvang og psykiatri gennem mere end 25 års engagement i psykiatribruger-/overleverbevægelsen. Det kommer hele foreningen og alle vore medlemmer til gode, men specielt synes jeg Tvanggruppen har brug for ekspertisen, fordi emnet er meget stort at overskue og det kan være noget tungt noget at læse lovstof og forstå omfanget af de indgreb, der foreslås.

Det har været en stor opgave at ruste sig til at møde politikerne, vedrørende lovforslaget om ambulant tvang og give dem den helt rigtige forståelse af, hvordan og hvorfor vi i LAP forholder os negativt til det foreslåede. Vi forklarede politikerne omfanget af lovforslaget. Set fra vores side. De var alle meget lydhøre undtagen regeringspartierne. Vi mødte op i grupper to og tre stykker og forærede dem dokumenterede facts og egenoplevede tvangssituationer og bivirkninger af medicin. Traumer som blev påført een i den hensigt at hjælpe og helbrede, men som kan betyde en lynhurtig vægtforøgelse på omkring tyve kilo, rastløshed og uro, konstant trippen frem og tilbage, konstante sultfornemmelser, rysten, svimmelhed og forskellige andre bivirkninger og helbredsrisici. Tvangsmedicinering ved fastholdelse eller fastspænding med indsprøjtet depotmedicin. Listen var lang og vi fik heldigvis rimeligt god taletid ved disse møder på Christiansborg.

Vi fik foretræde for Sundhedsudvalget og mødte politikerne så mange gange, at man pludselig føler, man kender flere af dem. Det er lidt sjovt. Vi var meget usikre på Dansk Folkepartis holdning, men mødet med Birthe Skaarup (DF) blev en stor succes. Vi kom så godt i snak, at det var svært at afslutte samtalen. Vi var så ivrige efter at give hende informationer, alt det stof vi havde tilegnet os på den ene eller anden måde. Og vi vidste, det nok var det vigtigste møde overhovedet. De øvrige oppositionspartier havde tilkendegivet deres modstand.

LAP demonstrerede imod ambulant tvang på Christiansborg Slotsplads og flere psykiatriordførere mødte op, Karen Klint (A), Maj-Brit Berlau (N), Elsebeth Gerner (R) og Anne Baastrup (SF). Karl Bach (RSU) og Michael Brown (European Network of Users and Survivors of Psychiatry - ENUSP - det europæiske netværk for psykiatribrugere) holdt ligeledes nogen gode taler. Tvanggruppen samarbejdede med OUTsideren´s journalist, så vi kunne få vores budskaber ud i medierne. Det var fremragende. Ved demonstrationen midt i Muhammed-tegningernes krise var vi på tekst TV og samtlige landets større aviser blev vist ramt.

Og heldigvis DF stod fast. Lovforslaget faldt. Det var dejligt at opleve Folketingets debat og genkende LAP´s argumenter mod ambulant tvang i mange af psykiatriordførernes fremførelse. Vi havde gjort vores arbejde godt. Det skyldtes ikke mindst Thoridt Allermands ihærdighed, hun deltog i samtlige møder med politikerne. Karl Bach havde jo på daværende tidspunkt et andet arbejde, der også skulle passes, så han deltog i de første møder, for ligesom at oplære os andre. Vi havde også det held, at Hanne Wiingaard havde fulgt vores arbejde på sidelinien og kunne træde til, da det kneb. Hanne har desværre ligesom Thoridt måttet træde ud af Tvanggruppen, efter sommerferien, i år, da det kræver en rimeligt stor indsats at sidde i arbejdsgruppen og de begge er hårdt spændt for. De sidder jo i Forretningsudvalget bl.a.

Vi knoklede og nyder selvfølgelig stadig vores sejr. Men er den sejr kun en delvis sejr? Lars Løkke Rasmussen (V) vil have ambulant tvang indført som et treårigt forsøg. Kan det betyde, at vi risikerer, at en Region pludselig tager sine psykiatribrugere som gidsler og indvilliger i at indføre ambulant tvang på forsøgsbasis. Det vil også være en katastrofe. I hvert fald for dem, det rammer. Desuden overvejer flere folketingspolitikere at indføre nye muligheder for magtanvendelse i den sociale lovgivning. I LAP så vi hellere flere rettigheder og valgmuligheder. Vi har igen nok at se til. Vi læser, forsøger at skrive til aviserne igen og holder møder jævnligt. Vi overvejer, om vi skal arrangere en høring…