Steen Moestrup skriver i LAP- bladet nr. 1, 2015 en artikel om Nytårskuren, som han roser meget. Det er jo hans ret, ligesom det er andres ret, at have en anden mening. Og det har jeg, specielt ud fra historien om hvad Nytårskuren var ment som.

Jeg var med til at vedtage, at vi skulle have en Nytårskur med det formål at samle folk fra lokal- og regionsforeninger, som så skulle fortælle landsledelsen (LL) om deres forhold og problemer. Allerede på den første kur, der blev afholdt i LAP`s egne lokaler på Store Glasvej, skred ideen. Arrangøren havde uden LL’s viden sat 2 punkter på, der ikke havde noget med formålet at gøre, hvilket betød, at ret hurtigt tog de første hjem med ordene, at det her gad de ikke spilde deres tid på!

I stedet for at rette op på det forhold, at kuren skulle være grundforeningernes møde med LL som den lyttende part, bestemte FU desværre at flytte mødet til hotel Plaza, et fint sted, dyrt og totalt håbløst til formålet. Vi havde kun ét lokale, hvor debatten skulle foregå. Stole var stillet op i rækker, ligesom når man er til foredrag og bare skal lytte. Det var også meningen, grundforeningerne skulle nødigt komme med for gode ideer.

Næste år, efter heftig debat i LL, var stedet stadigvæk det fine og dyre hotel Plaza, men med den ændring, at nu var der sat borde ind, således at vi skulle sidde 8 stykker rundt om hvert bord. Der var et oplæg fra udviklingskonsulenten om året, der var gået, men med megen selvros, som Steen forsøgte at bremse, den ros skal han have. At det mislykkedes for Steen, siger næsten sig selv. Debat blev der ikke meget af, for FU havde bestemt, hvor vi skulle sidde, og hvad vi skulle snakke om. Ingenting som havde med grundforeninger at gøre. Men det gjorde nok ikke så meget, da vi alligevel ikke kunne høre hinanden pga. støjniveauet. Ikke fordi folk råbte op, men fordi lokalet er elendigt rent lydmæssigt.

Igen kom det op på LL-niveau, og det blev besluttet, at vi skulle finde et andet sted at afholde Nytårskuren, således at det var muligt at høre hinanden, evt. skulle vi havde flere rum, som folk kunne gå ind i, når vi skulle tale med hinanden. Så kommer vi til i år. Stor var overraskelsen, da det viser sig, at FU, uden at LL vidste noget om, det i dyre domme havde hyret en hr. Michael Kold, der efter en del deltageres mening fyrede flere banaliteter af - indpakket som den store visdom.Med chance for at blive beskyldt for selvros tør jeg alligevel sige, at det hr. Kold sagde, har både bisiddere og medlemstræf haft oppe at vende på et væsentligt højere plan. Men den, der her har undervist i det har jo gjort det gratis, så det er jo nok ikke godt nok!

Vi fik trods alt lov til at sætte os, hvor vi ville - et lille fremskridt - men igen, vi kunne ikke høre, hvad der blev sagt rundt om bordet. Ved det bord, hvor Steen og jeg sad, rejste vi os alle og gik ud i forhallen, hvor vi kunne høre hinanden. Nu skriver Steen ikke noget om, hvad der i grupperne blev snakket om blandt deltagerne.

Et var, at de, der blev i lokalet, sagde, at de ikke kunne høre hinanden, og derfor var deres samtaler ofte kun med sidemanden - en anden ting var den gruppe, Steen sad i, der kunne vi høre hinanden, og her var kritik af LL’s arbejde hård, men sober. Lige fra hvad hr. Kold lavede her, over et spørgsmål om hvad LL havde lavet for at støtte grundforeningerne, og hvorfor vi udsulter grundforeningerne rent økonomisk, til hvor meget LL/FU brugte på sig selv osv. Spørgsmål hverken Steen eller jeg kunne besvare.

Jeg ,fordi jeg er enig i den sobre kritik, der blev rejst om, at de menige medlemmer måtte rejse hjem uden at få aftenmad eller besked om, at de kunne købe mad på LAP’s regning efter LAP’s regler. At LL bagefter drog hen på det nærmest hotel for at indtage en bedre aftenmad, siger vel sig selv.

Dette her er skrevet i håb om, at vi kan komme tilbage til ideen om, at grundforeningerne fortæller, LL lytter, og at alle bliver behandlet lige med hensyn til forplejningen, samt at vi finder nogle bedre lokaler. At dette kan lade sig gøre både billigere og bedre, har medlemstræf også bevist.


Kommentar af Steen Moestrup

Det er muligt, at Michael Kold blot sagde ting, som var sagt på bisiddertræffet, og dette på en mere simpel og enkel måde. For mig har rosen til Michael bygget på, at jeg under og især efter mødet oplevede, at enkelte af de tilstedeværende havde fået noget med. Det er muligt de havde fået tilsvarende, hvis de havde været til bisiddertræffene, eller de først kunne forstå budskaberne efter nytårstræffet.

Jeg savner stadig respekten for, at dem som laver et stykke arbejde ikke altid skal kritiseres og kommenteres for, hvad der kunne være gjort anderledes, men får anerkendelse for det, som faktisk er udført. At vi står sammen om, at få tingene til at ske. Det bemærkes her, at dyre domme = 5.000 kr. FU (forretningsudvalget) har en ramme på 10.000 kr. at kunne arbejde med, uden at skulle forhøre sig i LL (landsledelsen) først. Jeg vil sige, at de fra grundforeningerne, som var mødt op og fik en god dag, har fået noget med hjem til deres grundforening, for det er desværre sjældent at opleve et LAP arrangement uden at knivene forsøges stukket i ryggen på en eller flere af de tilstedeværende eller fraværende. Det er mit håb, at vi i fremtiden bliver bedre til at anerkende hinandens indsatser og ikke jorde folk, der er medlem af LAP, men tværtimod står sammen.

Vi har et sæt retningslinjer for arbejdsgrupperne, og de findes på vores hjemmeside og anvendes ofte ved mødeaktiviteter. De er kun læsbare på hjemmesiden for de medlemmer, der har adgang til computer. Kan fås på papir, hvis man anmoder sekretariatet om dem.

Jeg har i forbindelse med denne kommentar måttet kæmpe for, at bladgruppen huskede vores motto ”Intet om os uden os”. Og er taknemmelig for, at jeg dog på falderebet fik lov at indføje disse kommentarer.