Nu sidder jeg så her igen – og tæller Tern…
Tern i ét stort puslespil…

Tæller Brikkerne – som giver mening…
For mig i Livet…

Jeg sorterer nådesløst og hårdt…
Skiller vandene ad - Sorterer på mine medmennesker…

Intet kan jeg bruge – intet…
- af mine nære medmenneskers – skuespil og deres Nykker…
Intet af det ”gamle” Rollemønster – vinder plads hos mig!
Jeg sætter dem stolen for døren…
Sandheden og Erkendelsen – er hos mig…
Derfor holder mange sig væk – i forhold til for ti år siden…

Tænk at gå i små Tyve år!
- og benægte sin egen Erkendelse…
Tænk at Vente i små Tyve år!
- på Forberedelser…

Tænk at give knap Tyve års Linie!
- lige til Døde-stregen – to gange…
Tænk at have elsket så meget!
- at jeg bare fandt mig i det!

Nu kan jeg tænke på – hvorfor at de vælger for dem selv…
- som at de gør?
At i Tyve år!
- havde de valgt at se den anden vej – end til mig…
De trak løgnene og skuespillet ud i alle de år!

Nu de ikke Fatter en brik af det hele – følte sig sikker…
De må selv om hvad de vil synes at Tro og Mene nu!
- bare de lader mig og mit Liv være nu!

Utroligt at jeg gav dem Alle!
- tyve år af mit Liv!
Tyve år i Tortur og Helvedet!
I Jesu navn Amen…

The Rosewoman Lillian Rank 2010…