-EN TRUSSEL MOD DEMOKRATI OG PSYKISK SUNDHED!
Jeg har forladt en LAP-demonstration, netop da et par politikere skulle til at tale. Det lader til at have vakt en vis opsigt. Så jeg skylder vist en nærmere forklaring: Det skyldes ikke –alene- at jeg trængte til en pause og en forfriskning. Men også at en af de to bemeldte politikere har gjort sig til fortaler for en genkriminalisering af prostitution. Den anden er fortaler for omvendt bevisbyrde i voldtægtssager.
Omvendt bevisbyrde kan her kun forstås som at en anklaget skal bevise sin uskyld, uden at retten er forpligtet til noget som helst, for at dømme anklagede skyldig. Altså stik imod årtusinders retsprincipper. Et dødsstød mod retsstaten, og dermed demokratiet.
De er således begge fortalere for nypuritanismen. Jeg ved ikke om min ”demonstration i demonstrationen” var hensigtsmæssig. Men jeg synes at nypuritanismen er blevet til en så stor trussel mod demokrati og psykisk trivsel, at nogen må begynde et sted!
Der er ikke noget nyt i noget af det nypuritanerne fremfører. Tværtimod synes de at ville skrue tiden tilbage til nogle gamle dage, der ikke var de ”gode gamle dage”.. Det store spørgsmål må så være: Hvordan er det at leve i en tid, hvor sex er omgærdet af en underlig blanding af hysteri og tabu? Hvad betyder det for den enkeltes trivsel og psykiske helbred?
Dette spørgsmål må jeg kunne besvare, da jeg har prøvet det selv -endda i en modtagelig alder. Jeg vil gøre det ved at beskrive en dag, der blev et vendepunkt i mit liv. En dag i 1960, eller deromkring. En dag jeg møder op i den sorte skole, og der er så stille. Det er en underlig stilhed, for alle mennesker taler intenst med hinanden. Jeg erfarer at: Skolens pedel er sprunget ud fra Valbys ”selvmordsbro”. Samme pedel, som vi havde mødt i går, hvor han havde været som altid. Jeg fi k også hurtigt en forklaring, er ikke sikker på at den er rigtig, men den er det eneste jeg har at holde mig til: At han havde grebet sin kone på fersk gerning i et ægteskabsbrud. Om de nærmere detaljer var der fl ere beretninger.
Jeg var nu i berøring med to tabuer: Sex og Selvmord, fi ltret sammen. Alvorligt nok, men endnu værre fordi det videre blev fi ltret sammen med det tabu og det hysteri, som var omkring alle seksuelle spørgsmål. Ved indgangen til voksenlivet, blev jeg gjort bekendt med at dette rummede et mørkt og udfl ydende noget. Et noget der får velfungerende personer, til på sekunder at skille sig af med livet. Endda et menneske med kommunal tjenestemandsansættelse, og titlen: Skolebetjent. Altså et menneske af den slags, jeg blev opdraget til at se op til. De næste mange år havde jeg det ikke videre godt. Jeg opfattede voksenlivet som fyldt med farlige understrømme. Og jeg havde jo ikke rigtigt noget alternativ til det.
Rigtigt godt blev det først da tidsånden skiftede. Da indstillingen til det seksuelle lettede, sidst i tresserne. Det kan måske kun forstås, hvis man har oplevet den tid, der gik forud. Det var som en kollektiv lettelse gik igennem den tids mennesker, blandt dem mig.
Det er derfor, det har taget så hårdt på mig, at der nu igen høres røster om en tilbagevenden til de gamle tilstande. Til tilstandene før den seksuelle revolution. En tilstand med en dårlig psykisk trivsel og demokratistridige forbud. Somme vil måske indvende at sådanne røster altid har været der. Jovist! Der har altid været både grupper og enkeltpersoner der har villet påtvinge andre deres egen seksuelle intolerance. Men problemet er at de nu bliver taget alvorligt.
Medier synes mere end villige til at optage deres indlæg, læserbreve mv. Selvom disse ikke lever op til hvad der med rimelighed kan forlanges. I sagens natur omhandler de aldrig noget væsentligt. Indholdet er stort set svimlende vidtgående postulater, der kun underbygges af andre svimlende vidtgående postulater. De synes ikke at søge en egentlig debat, nærmere et råbekor.
Alligevel er deres ytringer begyndt at smitte af på mediernes redaktionelle stof. Og videre på andre af samfundets magtcentre. Som da de mobiliserede fagbevægelse og forbrugerombudsmand imod en reklamekampagne der spillede på puritanisternes yndlingsaversioner: Nøgenhed og kvindelig seksualitet.
Det er endda lykkedes disse puritanere at få gamle myter bragt til nyt liv. Således er myten om ”Den hvide slavehandel” genopstået som myten om ”Kvindehandel”. Faktisk en farlig myte, idet den støtter fremmedhad. Alligevel er den blevet genfødt som legitimation, for puritanisternes krav om en genkriminalisering af sexhandel.
I modsætning til hvad de prøver at bilde os ind, er det ikke en ny tanke at forbyde sexhandel. Der er faktisk århundreders erfaringer med forbud. Blandt andet går de ud på at unge kvinder blev spærret inde på anstalten på Sprogø, uden at de var dømt for noget som helst. Kun fordi nogle moralister havde magt som de havde agt. Der er al mulig grund til at være på vagt overfor denne udvikling. Hvis den får lov at fortsætte, ender vi i en mørk fortid: En tid hvor mennesker, der fandtes påfaldende, blev brændt på bålet. For påstået seksuel omgang med fanden selv!