Hvad fylder vi i børnene ?
sukkergrise, colanarkomaner, mælkedrankere og pastaædere.

Af Jonna Deibjerg m.fl.
Høst og søn, ISBN 87-14-29945-3, 2004, vejl. udsalg kr. 229,00.


En bog som nok burde have større udbredelse end det er muligt at give den. Med en bred udvalgt skare på 15 forskellige fagfolk incl. forældre udtalelser, da er den ganske sin vægt værd i guld.

Den rammer bredt alle dele af børnenes liv, beskriver ganske kort og i mange forskellige former, hvor væsentligt kosten er for børnenes trivsel eller mangel på samme. Det er tragisk at læse, hvordan læger stadig er tilbøjelige til at give piller og virkningsløs behandling, hvor kostråd kunne være væsentlig mere effektive.

Hvis jeg ikke selv havde prøvet, hvordan kosten gjorde mit liv til et helvede i lægernes magt, et liv hvor trivsel var sat i baggrunden, ville jeg ikke tro hvad der skrives i bogen. Det er nemlig ganske sandt, at en mælke og glutenfri diæt med et behersket sukkerindtag kan give børn, såvel som voksne livet tilbage. Mange af de kostråd, som gives til børn i bogen kunne ligeså vel anvendes af voksne.

Det er væsentligt at vi i hele vores samfund får øjnene mere op for, hvilke skavanker kosten kan forvolde i vores liv, herved vil vi spare mange ærgrelser og milliarder på sundhedsudgifterne.

Bogen giver inspiration og mange forskellige indgangsvinkler til at løse problemerne med kosten, lige fra fødslen, hvor den rigtige kost til den ammende moder har betydning. Madpakken i børnehaven, skolen og kosten i hjemmet. Hvordan fødselsdage takles. Altså både til fest og daglig dagen.

Ligesom der er mange historier, cases, som viser hvordan en rigtig kost kan rette op på et menneskes både fysiske, psykiske og sociale adfærd. Må bogen dog bare få den udbredelse som den ganske fortjener.

Tænk om bogen havde været på banen da jeg var 2 år og mine problemer startede. Da var både jeg og samfundet i hvert tilfælde sparet for 18 års behandling i psykiatrien og en næsten livslang pension. Mit liv havde været et andet og samfundet havde sparet millioner. Nu er jeg på gluten- og mælkefri diæt, og kan derfor klare mig uden medicin og psykiatrisk bistand, det vækker til eftertanke.

En bog der absolut er værd at læse både for folk der beskæftiger sig med børn, men også dem som kun har sig selv eller voksne i deres omgangskreds.


Steen Moestrup
Civiløkonom, foredragsholder, kunstner og skribent.
steenmoestrup@post.tele.dk, tlf. 48 24 08 44