Vi har valgt at skrive disse artikler for at skabe en debat om emnet retspsykiatri, da det er svært at formidle med alle de regler og paragraffer, der findes. Vi har fravalgt den undersøgende, dybdeborende journalistik, da vi ensidigt har valgt at formidle, hvad patienterne og personale havde at berette. Retspsykiatriske patienter er dagligt præget af, at være underlagt en paternaliserende behandling. Der hviler et særligt pres på denne gruppe qua en grundig og nøje tilrettelagt overvågning.

Patienterne bruger mange resurser på, at de udadtil kommer til at fremstå som værende velbehandlede. En engageret gestikulation i en livlig diskussion kan opfattes som et udfald af aggression med forlængelse af anbringelsesforholdet til følge.

Vi finder det interessant, at der i de foretagede interviews ikke er nogen anmærkninger til selve hospitalsopholdet, men at kritikken alene rettes mod andre samarbejdspartnere i den retspsykiatriske maskine. Vi har blandt andet spurgt til maden, der bliver serveret på hospitalet. Også her var meningerne udelt positive.

Patienterne kan have oplevelsen af at navigere i et juridisk grænseland, hvor usikkerheden og tilfældighederne råder. En oplevelse, der uden medinddragelse af patienten alene er beskrevet af overlægen til brug ved domstolene, kan for patienten få alvorlige konsekvenser for opholdet på en retspsykiatrisk afdeling.

Med dette tema har vi blot åbnet et lille vindue til det store emne og de mange nuancer, der hver dag udspiller sig på den store retspsykiatriske scene i Danmark.