Her i vinter blev der holdt en konference i Århus med titlen ”Et sundere liv i socialpsykiatrien”. Vi ved jo godt at sindslidende lever kortere tid end andre; de drikker, spiser og ryger for meget samt bevæger sig for lidt - det er den korte version. På konferencen skulle man komme med tips og tricks, som personalet skulle implementere i deres arbejde.
De var mødt talstærkt frem fra hele landet, traditionen tro flest kvinder. Af konkrete ting kan nævnes, at servere mindre portioner, drikke vand i stedet for sodavand samt dyrke motion. Det var det personalet kunne ”styre”, der var fokus på. Man ønskede ikke at være for ”pegefinger- agtige” over for brugerne, altså være for skrappe. Derimod skulle de i det skjulte puffe dem i den rigtige retning. Det hedder også ”at nudge”, et engelsk ord man vil bruge meget fremover. Det blev illustreret ved hjælp at en silhuet af en elefantmor, der puffede sin lille unge bagi med snablen. Den nærmest kærtegner poden, som man kan se på fotoet.
Det ”at nudge”, blev konkretiseret af filosoffen Pelle Guldborg Hansen, som tilmed er formand for Dansk Nudging Netværk.
Det at prøve at styre folk i en bestemt retning uden at de er klar over det, prøvede han i Københavns Lufthavn, hvor folk skal gå uden for, for at ryge på et bestemt sted. Det er der desværre nogle, der ikke gør. For at afkode rygernes adfærd, blev der hyret nogle spioner, der skulle følge efter dem, for at se hvad de gjorde samt ikke gjorde. For at spionerne ikke skulle blive afsløret i at stå og glo, fik de hovedtelefoner på, så troede rygerne, at de havde opmærksomheden på musikken (der ikke var der), og så kunne rygernes adfærd kortlægges. Løsningen blev, at man flyttede en bænk hen i rygerområdet, tilmed sad rygerne og røg på terrorklodserne, som er nogle store, firkantede granitsten, der skal forhindre, at biler med sprængstof køres ind i lufthavnen. Dem kunne man slibe spidse - dette ville dog koste 10.000 kr. per sten. Så ville rygerne nærmest blive udsat for terror.
Konklusionen på det hele var, at man fik 20 % flere til at gå det rigtige sted hen, ved hjælp af bænke, pile osv., men dog ikke alle. ”Så skulle vi stå med en pistol”, sagde Pelle Guldborg Hansen konkluderende.
Konferencen var rigt illustreret med diverse fotos. Man havde virkelig gjort sig umage for at give et visuelt udtryk. Det audiotive var der selvfølgelig også tænkt på. Der var mange foredragsholdere, som gav et godt indblik i den svære kunst, at få brugerne til at gøre noget, de ikke har lyst til. Efter frokosten var der workshops, hvor man kunne høre om konkrete tiltag rundt om i landet samt debattere med de andre. Det hele bliver sammenfattet i et inspirationskatalog, hvor man, som de skriver, kan ”få konkrete bud på, hvordan sundhed kan masseres ind i hverdagen på botilbud, aktivitetstilbud og i bostøtten”. Et tiltag der forhåbentlig, giver mere livslængde til brugerne i sidste ende. Tak for en god konference, samt tak for at man endnu engang prøver på at forbedre dagligdagen.