Kære alle I LAP-folk, som har diagnosen Borderline-personlighedsforstyrrelse / EUP - eller måske ikke har diagnosen, men lider af angst, depression, tomhedsfølelse, problemer med nærhed, skiftevis er meget “lille” og utroligt kompetent, måske er vokset op i en dysfunktionel familie - kort sagt: har det, som jeg havde, dengang jeg slæbte rundt på alle de byrder + et label med “svær borderline” (for ikke at nævne de talrige andre diagnoser, jeg har haft...)

For ca. 7 år siden udkom min første bog, Glaspigen, og i november 2010 udkom min nyeste bog, Bag om Borderline, et spørgsmål om opmærksomhed. Den er forsøgt udformet, så målgruppen strækker fra psykiater til SOSU-medhjælper over pædagoger, praktiserende læger, ergoterapeuter - kort sagt alle, som har at gøre med mennesker med en borderline-lidelse. Men målgruppen er bestemt også jer, de virkelige specialister.

I bogen er der citater fra nogle af alle dem, der mellem år og dag har skrevet til mig, netop for at den skulle være repræsentativ for “alle os”. Når det er sagt, så ved jeg jo udmærket godt, at vi (heldigvis da!) er så forskellige som mennesker, trods en fælles (tidligere) diagnose, at ikke alle udsagn passer på alle. Men jeg tror alligevel, mange af jer vil føle, at meget af bogen også handler om jer.

Jeg har skrevet den i håb om, at de, der behandler mennesker med borderline, vil forstå lidt mere, og dermed handle bedre, fx. med mindre irritation og fordømmelse over selvskade og “borderline- drama” ;-) Jeg tror desværre, mange af jer også er blevet mødt med ordene: “Hun gør det bare for at få opmærksomhed”, mon ikke? Men hvis man kan bibringe behandlerne mere forståelse, kan man også reducere deres følelse af magtesløshed og deraf ofte følgende irritation. For begge dele har vi såmænd ofte selv nok af i forvejen! Jeg blev rask. Det er der faktisk rigtig mange, der gør. Der er bare ingen statistikker på det. Men 17-årige, som får diagnosen, får ofte den medfølgende besked: “Du skal lære at leve med det og tage din medicin”. Hvordan skal man dog få overskud til at arbejde på at blive rask, eller bare få det bedre, når det er budskabet fra store dele af psykiatrien?

Hovedformålet med bogen er faktisk at bringe HÅB. Håb til jer, jeres pårørende, jeres hjælpere og behandlere. For uden håb kan vi ikke ret meget. Med håb kan vi derimod rigtig meget!

VARME HILSNER, KARIN DYHR
WWW.KARINDYHR.DK