NERVØSITETENS ÅRSAGER OG BEHANDLING AF LÆGE C. G. BUDDE-LUND.

uddrag af Paul Bjergager Nielsen, på min måde.

Nervøsiteten er uden tvivl en af det moderne samfunds største forbandelser og dette hænger sammen med de stadig større fordringer, der stilles til nervesystemet. Derfor svigter dets modstandsevne hyppigere end i tidligere tider.

Nervøsitet forekommer hyppigst hos kulturmenneskene og er sjælden blandt naturfolk. Vi må derfor regne nervøsitet som et af billederne af bagsiden af vor civilisation. Måske findes også i den tiltagende nervøsitet forklaringen på, at vor tid er præget af utilfredshed og pessimisme. Trods de store kulturfremskridt er vi næppe lykkeligere, end menneskene var under primitivere forhold. Vor sjælelige modstandsevne kan ikke holde til de krav, som vi selv og samfundet stiller. Vort nervesystems overanstrengelse og krafttab er følgen af de vældige fremskidt i kultur, som vi har vundet på så kort tid som et par menneskealdre. Kun 30 generationer er vi fra forfædre, der levede et meget primitivt liv i forhold til vort, og som kun i ringe grad beskæftigede sig med åndeligt arbejde (mentalt). ”Den abstrakte frihedsmani" er vel egentlig naturmenneskets oprør mod samfundet siger Strindberg i ”Forfatteren”. Og dette samfund har ved talløse skrevne og uskrevne love indskrænket menneskenes frihedsfølelse og indhegnet os i talrige hensyn og krav, hvorved mange mere eller mindre ubevidst føler sig trykket.

Deraf opstår sjælelige konflikttilstande - indre, halvt ubevidste kampe mellem frihedsfølelse og lyst på den ene side og fornuftgrunde og pligtfølelse på den anden.

Allerede i barndommen begynder især storbybarnet denne indre kamptilstand og overanstrengelse af hjernen ved for ensidigt hjernearbejde. Børnene afskæres fra friluftslivet og de søger alt for tidligt at efterligne de voksne, i interesser og adspredelse (f.eks. teatre og biografer, tv, computer). Længe før det er naturligt og sundt. Vi ønsker mere og mere at følge med og overkomme det utroligste. Det er da særligt nervesystemet, der belastes mere, og som kræver større pirringer, flere nydelser og stadig nye indtryk. Vi stiller større krav til nervesystemet og til os selv samt til vores levevilkår. Dertil kommer stadig stigende bekymringer og skuffelser samt især spekulationer, bl.a. ærgerrighed og pengebegærlighed. Dette fører sygdom og sorger med sig og selv en ret modstandsdygtig hjerne kan ødelægges for en tid.

Især stiller naturligvis livet i en moderne by med dens uro og støj, dens travlhed og forjagethed, gadefærdselens farer og de kraftige indtryk på sanseorganerne, især øjne og ører, særlig store krav til vores nerver.

Det er dog sjældent det anstrengende arbejde, der giver nervøsitet, men mere den hæsblæsende travlhed – det at skulle nå det hele - extra arbejde, møderne, fornøjelserne o.s.v., der fremkalder nervøsitet. Det at have travlt, angsten for at komme for sent, for ikke at blive færdig i rette tid, er en ulystfølelse, der medfører en konflikttilstand, og gentager dette sig eller vedbliver den fra dag til dag, nedbryder det nervesystemet, så det bryder sammen.

Det travle moderne liv og det stigende krav til faglig specialisering er heller ikke gavnlig for udviklingen af en stærk og robust personlighed, og dog beror et lands sundhed på, at der findes rolige, overlegne, karakterfaste mennesker med en virkelig dyb sjælsdannelse. Sjælskultur, livet i hjemmet og i naturen spiller en langt mindre rolle i de fleste menneskers liv nu end tidligere. Er man endelig en aften ikke optaget af noget, spørger de fleste moderne mennesker, hvad skal vi dog bestille. Så uvant er de med livet og så kede af deres eget selskab.

Overalt er der fristelser, der giver spænding og kraftige sanseindtryk. Nervesystemet indøves allerede i en ung alder i at stille krav til pirring og afveksling. De trættede og svækkede nerver kræver kraftigere indtryk, og derfor ser man også, at der bydes på mere og mere spændende og nervepirrende præstationer i musik, film, teater, litteratur og kunst i det hele taget.

De nervøses nerveorganer sættes let og hurtigt i virksomhed, men besidder kun ringe udholdenhed. Efter den livlige og kraftige funktion, følger hurtigt slaphed og træthed, og såkaldt pirringssvækkelse, dette er karakteristisk for de nervøse.