I september måned mødtes vi til seminar om etnisk mangfoldighed i de frivillige sociale foreninger. Der var to oplægsholdere.

1. Rikke Andreassen, lektor, Malmø Universitet, bor i Toronto, Canada. Hendes vinkel var:
For at medtænke mangfoldighed og undgå diskrimination, hvordan kigger så vi indad og hvordan opfører vi os? Det er almindeligt, at vi skaber en skadelig generalisering og fastholder fordomme, når vi taler sammen. Hun nævnte eksempler fra Canada, hvor 50 % er født udenfor landet mod 10 % i DK, som velfungerende multietniske.

Vi har ytringsfrihed under ansvar. Muhammed- krisen kunne kaldes intolerance-krisen eller regeringshåndterings-krisen, hvor regeringen får skylden. Vi skal være bevidste om den position og de forventninger vi tillægges, afhængig af køn, hudfarve, alder, social klasse osv. Vi skal afgive magt og privilegier og spørge os selv: Hvad kan jeg gøre rent kommunikativt?

2. Eric Tinor-Centi, jurist og rådgiver i diskrimination talte om:
Hvordan en ekskluderende forening karakteriserer sig selv som f.eks. eksklusiv, frigjort osv. At vi skal spørge os selv om vi er inkluderende eller om vi opretholder status quo. Forskellighed skal blive normen, mangfoldighed anerkendes og påskønnes i foreningen i praksis og i dagligdagen. Udfordringerne i en forening med 50/50-struktur skal forsøges håndteret via kurser og coaching, og udøvere, eksperter og oplægsholdere skal bruges på lige fod. Der skal skabes en fælles forståelse og demokratisk udvikling, så det kan ses af alle.

REFERAT AF INFOMØDE I DANMARKS SOCIALE FORUM 2007, Onkel Dannys Plads

Etniske ældre i Danmark har kulturelle forskelle, sproget, manglende uddannelse, familiereligiøse vaner og tanker fra det tidligere land. I de muslimske eller arabiske lande de stammer fra, har manden altid betalt og haft magten. De børn og børnebørn de har i Danmark har travlt med at tilpasse sig og her er det almindeligt, at kvinden uddanner sig, har magt og rettighed til at ville bo alene, befrugtes kunstigt osv. Vi så en film som rigt illustrerede, at de f.eks. føler sig bløde, bekymrede og glade på samme måde som vi gør, og at de meget gerne vil være sammen med andre mennesker; men de kender f.eks. ikke til plejehjem som vi gør.

Etniske (indvandrer/flygtninge) i Danmark, har sociale problemer, fordi et anderledes udseende, hud-, hår-, øjenfarve og beklædning eller andet sprog, kan vække folks harme og eksklusion. Vi har berøringsangst samt angsten for det fremmede - tvangsægteskaber, æresdrab og en truende aggressiv adfærd, som vi finder primitivt. Etniske mennesker, som har psyko-sociale problemer, er ofte isolerede i forvejen, værst når de flytter til byen, hvor de yderligere må kæmpe med fattigdom. Familien ved heller ikke, hvor man skal gå hen eller hvad man skal gøre, hvis et menneske ikke vil tale eller bare være sig selv.

På psykiatrisk afdeling bliver selv de mest indadvendt reagerende og uskyldige behandlet med medicin mod indre uro og psykose, og lukket ud igen til fordomme og uvidenhed. Personalet på hospitalet oplever eksempelvis ”passer ikke ind i mit system” og herved sker der misforståelser. Fakta er at indvandrere og flygtninge er overrepræsenteret også på de retspsykiatriske afdelinger. Årsagerne til dette ligger blandt andet i det ovenfor beskrevne, samt muligvis i en hård måde at reagere på frygt, set fra begge sider. Nogen sammenhæng mellem psyko-social funktionshæmning og kriminalitet findes reelt ikke.