Lørdag den 6. oktober arrangerer LAP sammen med andre bruger- og pårørendeforeninger i Det Sociale Netværk af 2009 årets "Psykiatritopmøde".
Temaet for årets topmøde er "Dialogen i fremtidens psykiatri". Som tidligere år foregår det på Frederiksberg Gymnasium.
Deltag i topmødet og mød Mary O'Hagan fra New Zealand - en af pionererne inden for den internationale psykiatribruger/-overlever bevægelse. Mary vil bl.a. fortælle om internationale erfaringer med bruger - til bruger støtte.
Mød også en række af de praktikere, der inden for dansk psykiatri og psykosocial indsats arbejder med den åbne dialog som omdrejningspunkt for deres relations- og netværksarbejde.
På topmødet kan du desuden høre Peter Belli og Sys Bjerre og sætte tænderne i Kirk og Maarbjergs delikatesser
Det er gratis at deltage i topmødet og som LAP medlem kan du få dine transportudgifter med billigste off. transportmiddel refunderet.
Tilmeld dig via: www.detsocialenetværk.dk . Her vælger du også, hvilken dialoggruppe, du vil deltage i (LAP er vært for dialoggrupperne 6, 7 og 8 om: Tvang som behandlingsprincip og om Åben Dialog i hospitalspsykiatrien og i den psykosociale indsats).
Men skynd dig: der er et begrænset antal pladser!
