24. september 2012
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering
Att.: Anne Hedegaard (aih@ams.dk) og Flemming Frandsen (flf@penst.dk)
I LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere – er vi glade for at være medtaget som høringspart og vil gerne komme med følgende kommentarer til lovforslagene:
Det har længe været et ønske blandt vores medlemmer, at mulighederne for at gøre karriere, hvad angår uddannelse og lønarbejde bliver forbedret og tilpasset de behov og vanskeligheder, man møder, når og hvis man er eller har været ramt af en psykisk lidelse og oplever et mere eller mindre omfattende psykosocialt handicap. Lovforslaget rummer, som vi ser det, mange positive elementer i den retning.
De positive elementer i lovforslaget er bl.a., at der:
• grundigt skal arbejdes med at udforme rehabiliteringsplaner og gennemføres ressourceforløb tilpasset den enkelte
• lægges vægt på den enkeltes medvirken og ejerskab til rehabiliteringsplan og ressourceforløb
• tildeles koordinerende sagsbehandler og mentor efter behov
• åbnes for at personer med forholdsvis begrænset arbejdsevne kan bevilges fleksjob
Vi ser imidlertid gerne, at en række elementer i lovforslaget bliver forbedret væsentligt:
Ressourceforløbsydelsen:
Selv om det er positivt at ydelsen bliver uafhængig af formue og ægtefælles indkomst, mener vi at ydelsen er sat for lavt. Især personer, der kommer til at deltage i flere på hinanden følgende ressourceforløb, vil opleve i en lang årrække at skulle leve på et urimeligt lavt forsørgelsesniveau.
Indhold i rehabiliteringsplan og ressourceforløb:
Det bør tydeliggøres:
• at der for og med den enkelte borger skal arbejdes systematisk med at beskrive ressourcer og vanskeligheder og sættes ord på evt. behov for støtte og rimelig tilpasning i forhold til hverdagsliv, uddannelse og arbejde.
• at den enkelte skal informeres om, støttes i og opmuntres til at benytte eksisterende ordninger, såsom specialpædagogisk støtte (SPS) til uddannelse, personlig assistance på arbejdspladsen og hvis overgang til anden forsørgelse kommer på tale: muligheder for revalidering, handicaptillæg til SU mv.
Sanktioner i forbindelse med ressourceforløb:
Det forekommer os selvmodsigende, at lovforslaget på den ene side lægger så megen vægt på den enkeltes medvirken og ejerskab, og på at ressourceforløb er møntet på personer, der er langt fra det ordinære arbejdsmarked; og på den anden side lægger op til, at der i stort omfang kan anvendes sanktioner over for den enkelte, hvis denne f.eks. siger nej til anvist arbejde.
Muligheder for personer, der har fået tildelt førtidspension:
Vi finder det positivt, at det også bliver muligt for kommunerne at tilbyde personer, der har fået tildelt førtidspension: ressourceforløb, virksomhedspraktik og opkvalificering i form af kurser og uddannelse mv. Vi forstår ikke, at der for tildeling af ressourceforløb sættes en aldersgrænse på 40 år idet mange førtidspensionister på over 40 år ville kunne drage fordel af et ressourceforløb. Muligheden bør gælde for alle førtidspensionister og optimalt bør det være en ret for den enkelte førtidspensionist at få tildelt mindst ét ressourceforløb. Desuden bør muligheden for at yde befordringsgodtgørelse i forbindelse med opkvalificering og virksomhedspraktik også gælde for førtidspensionister.
Mange af vores medlemmer har benyttet sig af, at man med førtidspensionstildeling efter den ”gamle ordning” fra før 1.01.2003 har det, der populært kaldes ”frit lejde”, når man vil afprøve sig selv i forhold til uddannelse og/eller lønnet arbejde, altså at man nok kan blive modregnet i pensionen eller få denne gjort hvilende, afhængig af en evt. lønindtægts størrelse, men ikke kan få pensionstildelingen frakendt. Mange på den nye førtidspensionsordning afholder sig fra at uddanne sig eller søge og tage lønnet arbejde af frygt for at miste pensionstildelingen. Der bør også for førtidspensionister under den nye ordning indføres en sådan regel om frit lejde, om ikke livsvarigt, så for en længere årrække, fx 10 år.
Mange førtidspensionister oplever en væsentlig nedgang i levestandard, når de når folkepensionsalderen. De forslåede justeringer af den eksisterende ordning med at kunne indbetale til supplerende arbejdsmarkedspension er langt fra tilstrækkelig til at undgå en sådan indkomstnedgang. I en tid, hvor næsten alle, der er på arbejdsmarkedet, har aftalte pensionsopsparinger, bør der ske større forbedringer i form af en automatisk indbetaling til supplerende pension.
Ændringer af fleksjobordningen
I forhold til de foreslåede ændringer af fleksjobordningen opfatter vi det som positivt, at man også med en relativt lav arbejdsevne vil kunne komme i betragtning. Vi stiller os imidlertid skeptiske over for de foreslåede besparelser på området, der betyder, at man som fleksjobber med en varigt nedsat arbejdsevne aldrig vil kunne nå op på samme lønniveau som sine kolleger. Vi opfatter forslaget som stridende imod kompensationsprincippet i dansk handicappolitik. Vi finder desuden forslaget om midlertidige tilkendelser af fleksjob 5 år ad gangen til personer under 40 år urimeligt, især når det tages i betragtning, at der med den foreslåede aflønningsform allerede er indbygget kraftige incitamenter til at søge at opnå ansættelse på almindelige vilkår.
Også ved tildeling af fleksjob bør der gives frit lejde, fx i minimum 10 år med henblik på at afprøve sig selv i ordinære ansættelsesforhold. Vi henviser i øvrigt til vedhæftede 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob, som LAP sammen med en række faglige og handicap-organisationer er medunderskriver af.
Med venlig hilsen, på foreningens vegne
Karl Bach Jensen
udviklingskonsulent