Høringssvar fra LAP

Indenrigs- og Sundhedsministeriet
3. sundhedskontor
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

Høring vedrørende forberedelse af revision af psykiatriloven

Vi har i Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere - LAP - på foranledning af ministeriets brev af 3. juli 2003, drøftet hvilke temaer det efter vores opfattelse kunne være relevant at tage op til nærmere belysning og overvejelse i forbindelse med den kommende revision af psyki-atriloven.

I forlængelse af vores allerede fremsendte høringssvar vedrørende udkast til udbudsmateriale vil vi gerne pege på følgende temaer:

Tvangsbegrebet

• I psykiatriloven defineres tvang som foranstaltninger patienten modsætter sig. I hvor stort omfang er denne definition i overensstemmelse med patienternes oplevelse af, hvornår der er tale om tvang? Det bør søges nærmere belyst, hvad det vil indebære, og hvad indvendin-gerne er imod at følge bl.a. Etisk Råds anbefaling om at definere tvang som fravær af informeret samtykke.

Kriterier for tvang

• Psykiatriloven sidestiller kriteriet om fare for en selv og andre (§ 5, 1)) med et behandlings-kriterium for tvangsanvendelse (§5, 2)). Desuden skal frihedsberøvelse ifølge lovgivningen ske med henblik på behandling. Der er lande i Europa, fx Østrig og Holland, hvor psykiatrisk frihedsberøvelse, så vidt vi er orienteret, kun må finde sted med henblik på at forebygge egentlig fare, og hvor den frihedsberøvedes ret til informeret samtykke i forbindelse med den behandling, der evt. iværksættes, skal respekteres. Det bør i forbindelse med lovrevisionen undersøges nærmere, hvordan en indskrænkning af tvangsforanstaltninger i psykiatrien til udelukkende at indbefatte forebyggelse af overhængende fare for eget og andres liv og førlighed kunne udformes, således at princippet om fuldt informeret samtykke også kommer til at gælde for frihedsberøvede psykiatriske patienter. I den forbindelse bør der indhentes nærmere oplysninger om gældende lovgivning og praksis i lande som Holland og Østrig.

Begrundelser for tvang

• Mange patienter oplever psykiatrisk frihedsberøvelse, tvangsbehandling og magtanvendelse som en knægtelse af fundamentale rettigheder som retten til tros-, ytrings- og bevægelsesfrihed og som et overgreb mod ens personlige integritet. Fra lægeligt hold kan man høre begrundelser for tvangsanvendelse som: patienten mangler sygdomsindsigt, patienten mener den ordinerede medicin er den rene gift. Hvad er de faktiske begrundelser for tvangsanvendelse i psykiatrien og i hvor stort omfang kan tvangen tilskrives forsøg på at påtvinge patienten bestemte forestillinger og trosoverbevisninger?

Tvang og recovery

• En række undersøgelser og patientberetninger peger på, at tvangen i psykiatrien er direkte kontraindiceret i et recovery orienteret behandlingssystem. Vi mener, at en øgning af mulighederne for at man kan komme sig af sin psykiske lidelse bør indarbejdes som et væsentligt sigtepunkt for den forestående revision af psykiatriloven.

Diagnosernes betydning

• Visse psykiatriske diagnoser kan opleves som stempler, der i sig selv øger risikoen for at blive udsat for psykiatrisk tvang. I hvor stort omfang udsættes personer med visse diagnoser, som fx skizofreni for diskrimination i form af lavere tærskel for, hvornår der iværksættes tvang sammenlignet med andre persongrupper og hvordan kan en sådan diskrimination imødegås?

Patienternes oplevelse af frihedsberøvelse.

• Der er mange myter om, at patienter, der frihedsberøves, efterpå har en positiv opfattelse af indgrebet. Det bør i forbindelse med lovrevisionen søges belyst i hvilket omfang frihedsberøvelse på henholdsvis fare- og behandlingsindikation forekommer patienterne at være velbegrundet og acceptabel, når uvildige personer spørger de enkelte patienter nogen tid efter, at indgrebet i den personlige frihed har fundet sted?

Patienternes oplevelse af tvangsbehandling, fixering og anden magtanvendelse.

• Også hvad angår tvangsbehandling og magtanvendelse er der mange myter om patientholdninger, som vi mener bør afprøves, ved at uvildige personer spørger tidligere patienter om deres oplevelser og holdninger til indgrebene i selvbestemmelsesretten nogen tid efter, de har fundet sted. I hvor stort omfang opleves sådanne indgreb som personligt krænkende, ydmygende og nedværdigende behandling, som mishandling eller tortur? Er der nogle former for indgreb i selvbestemmelsesretten, der opleves mere acceptable end andre? Hvordan kan sådanne indgreb foretages på en mere skånsom måde?

Ret til og muligheder for alternativ behandling/hjælp og forsøg hermed.

• Ved lovrevisionen i 1998 blev det stillet i udsigt, at man ville indlede forsøg med psykofarmakafri afdelinger. Sådanne forsøg er aldrig blevet gennemført! I forbindelse med den fore-stående lovrevision, mener vi, det bør overvejes at indføre en generel ret til at kunne vælge et psykofarmakafrit behandlingstilbud, når og hvis man er psykisk syg. Det bør søges belyst, hvad det vil indebære at etablere behandlingsmuligheder, der bryder med en mangeårig rent lægeligt defineret psykiatrisk sygehustradition, fx ved etablering af døgnhuse med psykologisk/pædagogisk ledelse.

Psykiatriske livstestamenter/forhåndserklæringer.

• Op til lovrevisionen i 1998 blev der fra diverse brugerorganisationers og fra Etisk Råds side peget på, at psykiatriske livstestamenter/ forhåndserklæringer kunne gives retslig gyldighed og dermed være med til at sikre den frihedsberøvede psykiatriske patient fundamentale rettigheder til informeret samtykke og selvbestemmelse. Vi mener, at man ved den forestående lovrevision bør søge mulighederne for at give sådanne dokumenter retsgyldighed yderligere belyst og fremmet.

Farligheden af de i psykiatrien anvendte tvangsbehandlings-metoder.

• En væsentlig indvending imod psykiatrisk tvangsbehandling er udover tilsidesættelsen af det informerede samtykke, at de tvangsbehandlingsmetoder, der ofte anvendes (neuroleptika og elektrochok), kan påføre patienten uoprettelige skader på hjernen og andre livsvigtige organer. Vi mener, man i anstændighedens navn bør søge alvorligheden af sådanne skadevirkninger nærmere belyst ved at inddrage uvildige eksperters og tidligere patienters vurdering.

Styrket ombudsmandssystem.

• I begrænset omfang inspicerer Folketingets ombudsmandsinstitution og §71 tilsynet lukkede psykiatriske afdelinger, men et ombudssystem hvor den enkelte borger kan henvende sig direkte og forvente at henvendelsen følges op, har vi ikke. Vi mener, det i forbindelse med lovrevisionen bør overvejes at etablere en selvstændig ombudsmandsfunktion vedrørende forholdene i psykiatrien.

Klagenævnenes rolle.

• Bl.a. Folketingets Ombudsmand har kritiseret den uensartede behandling af klager i patientklagenævnene og mangelfulde rapportering for klagenævnenes virksomhed. Det bør overvejes om klagenævnenes rolle og forpligtelser kan og skal defineres nærmere i lovgivningen.

Retslige efterspil og foranstaltningsdomme.

• De senere år er et stigende antal psykiatriske patienter blevet idømt behandlingsdomme grundet hændelser, der har udspillet sig, mens man i forvejen var frihedsberøvet i psykiatrien. Det bør søges nærmere belyst i hvor stort omfang handlinger, der begås af allerede tvangsindlagte patienter fører til, at der rejses sag ved domstolene og idømmes foranstaltningsdomme. Er der belæg for formodninger om, at man på visse afdelinger direkte forsøger at provokere "besværlige" patienter til at begå ulovlige handlinger, så man kan få dem dømt til behandling? Hvordan kan der via lovgivningen gribes ind over for en sådan uheldig udvikling?

Vi står fra Landsforeningens side gerne til rådighed for en nærmere uddybning af og medvirken ved belysning af ovenstående forslag til temaer i forbindelse med lovrevisionen.

Med venlig hilsen
LAP - Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere