15. september 2010
LAP kan generelt kun byde denne uddannelsesmulighed velkommen, idet vi ser den som en brobygnings mulighed mellem to hinanden egentlig beslægtede fag.
Det er vores håb, at den kompetence-udbygning, som uddannelsen indebærer ikke kommer til at overskygge det egentligt bærende i psykologien, nemlig den humanistisk, eksistentielle grundtanke. En grundtanke, som jo desværre ofte er set som modsætning til den lægefaglige synsvinkel. Selv om de fag i sagens natur burde se hinanden som komplementære.
Vi bliver nød til at udtrykke et hjertesuk omkring Kapitel 4, paragraf 5. Vi ser det som en graverende mangel at det landsdækkende råd er totalt renset for repræsentation fra dem, det drejer sig om. Nemlig brugerne og egentlig også pårørende.
Netop fordi et psykologisk behandlings-element, i sin natur, indebærer en ofte meget dybtgående påvirkning i en persons integritet, forekommer brugernes manglende tilstedeværelse i de styrende og planlæggende råd LAP uacceptabel.
Faktisk kan det forundre set i lyset af at LAPs motto ”intet om os uden os” i dag ses indarbejdet næsten overalt i psykiatrien, at det så ikke også er tilfældet her.
På vegne af LAP
Bo Steen Jensen
Medlem af LandsLedelsen